mini-cart Vogn

Mini Cart

Browse All Categories Gennemse alle kategorier

Om Greenway Denmark

Greenway-Denmark på landkortet

Greenway-Denmark er et ungt firma med otte ansatte, som ligger midt i Nordjylland uden for Sindal. Det blev grundlagt i 2006, og siden da er det faktisk kun gået én vej. Vores tanke er, at vi vil gøre noget godt for vores jord og for os, der lever derpå. Vi mener at vi som mennesker er nødt til at leve med naturen som partner, hvis menneskeheden skal overleve på længere sigt.

Greenway-Denmark er i dag er førende indenfor miljøvenlig engangsemballage. 

Vores produkter

Vi sælger udelukkende produkter, der efter anvendelse kan vende 100% tilbage til naturen. Vores primære vareudbud er engangsservice, emballage og Biofyld, som er fremstillet af enten majsgranulat, sukkerrørsfibre, tørrede palmeblade eller træ fra FSC-skove. Produkterne er kendetegnede ved, at de er bionedbrydelige og certificeret komposterbare i henhold til EN 13432.

Vigtige samarbejder

Vi er stolte over at kunne sige, at vi tænker miljø ind i alle vores produkter. Det gør vi ikke alene, og i samarbejde med Pacovis i Schweiz og Loick i Tyskland deler vi et europæisk samarbejde. Det er vigtigt for os, at vi samarbejder med andre, der ligesom os lægger vægt på miljøvenlighed. 

Vi og vores producenter efterlever BSCI’s "Guideline for Socio-ethical and ecological purchasing", hvilket betyder, at vi overholder en social kodeks for at ansatte, samarbejdspartnere og kunder behandles godt og ligeværdigt.

Hos Greenway-Denmark ser vi det som en naturlig del af vores arbejde, at vi engagerer os i den offentlige debat, og derfor er vi løbende i dialog med både producenter såvel som politiske beslutningstagere.

Vi passer på hinanden

Det er vigtigt for os i Greenway, at vi tænker langsigtet. Vi vil gerne værne om vores medmennesker og vores jord, og det gør vi bedst ved at minimere vores miljøbelastning. Ligesom vi selv fastholder et bæredygtigt ambitionsniveau, stiller vi også krav til producenter, leverandører og transportører.

Selvom vi er en lille virksomhed, forsøger vi at udvise et socialt ansvar, fordi vi mener, at det er givende for alle. Det gør vi f.eks. ved at ansætte studerende, praktikanter og medarbejdere i flex-ordninger, fordi ligeværd og fleksibilitet skaber et bedre arbejdsmiljø.

 

scroll to top